Stol med hjerne og samvittighed

Think - sådan kaldes den miljøvenlige kontorstol der tager hensyn til både hvem der sidder i den, og hvilken indvirkning dens livscyklus har på miljøet.
Steelcase 3 halv side

Think-stolen er et resultat af et tæt samarbejde mellem ingeniører, miljøkonsulenter, designere og firmaet Steelcase. Firmaet prioriterer miljøvenlighed meget højt, og bruger livscyklusvurderinger og miljøvaredeklarationer aktivt i markedsføringen af deres produkter. Fra IPU bidrog civilingeniør, ph.d. Niki Bey som miljøkonsulent til udviklingen af stolen:

"Jeg benyttede UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) til at gennemføre en livscyklusvurdering af stolens samlede effekt på omgivelserne. Jeg evaluerede hvor omfattende en indvirkning stolen potentielt har på bl.a. den globale opvarmning, syreregn/forsuring, luftforurening og affald. Her tager man hensyn til faktorer som fx de anvendte materialer, leverandørernes beliggenhed i forhold til hvor stolen produceres, samt mængden og typen af den energi der bruges til at bearbejde stolens materialer", fortæller Niki Bey.