THORS-DESIGN

FRA NEDLAGT FÆRGELEJE TIL BÆREDYGTIGE MØBLER

THORS-DESIGN blev grundlagt i 2002. Det hele startede med et par stammer Azobétræ fra Korsørs færgeleje der blev skåret op til træfliser og en terrasse blev lagt. Det viste sig at træet har sin helt egen sjæl og styrke og kræver sindrige idéer at "tøjle". Der blev i de efterfølgende år prøvet mange ting og produkter af. I 2003 blev stellet til det første Omega bord/bænkesæt bukket, hvilket i sig selv var spændende med den snævre skarpe radius. I 2005 kom det første plankebord, der nu hører med til et af firmaets primære produkter.

Gennem årene har THORS-DESIGN opkøbt og hentet flere danske havne hjem, som Kalundborg, Gedser, Rødby og Knudshoved færgeleje. I dag står Carsten Thor primært for design, produktudvikling og produktion. I samarbejde med teamet bag THORS-DESIGN, ligges der vægt på at finde den helt rigtige individelle løsning for den enkelte kunde.

Møblerne er fremstillet af gammelt bolværk fra danske havne, det kan betegnes som genbrug med omtanke. Vedligeholdelsesfrit Azobé træ bliver til borde, højborde, runde borde, bænke, udekøkkener og meget andet. Azobé træet, der er kendt som rødt jern træ, indeholder naturlige beskyttende olier, som gør at møblerne holder i generationer.

 

thor 1

thor 2

thor 3

thor 4

thor 5

thor 6

thor 7

thor 8